Østjyske underdogs til kamp
Både Randers FC og AGF skal møde guldkandidater på udebane i aften, når det gælder AaB og FC København.
De kan vel kun overraske i aften.
Bådes Randers FC og AGF kommer på svære opgaver, når de skal møde favoritter til DM-titlen.
Randers drager til Aalborg, hvor de lokale drenge jagter point, så de eventuelt kan udbygge forspringet i toppen.
Randers FC har gode erfaringer med AaB, som de har vundet over de sidste to gange med målscoren 6-0.
Og AGF skal en tur til Parken, hvor et såret FCK-mandskab tager imod. De forsvarende mestre har spillet under vanlig standard i foråret, men er pisket til at vinde for at holde trit med OB og AaB i kampen om guldet.
I den forbindelse oplyser TV 2 Sporten, at den skadede fløj Jesper Grønkjær angiveligt skulle være klar oven på sin knæskade.
AGF har mødt FCK to gange hjemme i denne sæson, hvor det er blevet til to nederlag på 0-1 og 0-2.