Østjyske rigmænd bløder
Lars Larsen fra Silkeborg og Peter Halvorsen fra Randers har tabt milliarder under finanskrisen.
11. sep 2009, kl. 11:19
Mere end 30 dage gammel
Når man er en driftig forretningsmand, så bliver man ekstra hårdt ramt under krisen.
Avisen B.T kan således fortælle, at Lars Larsen (JYSK) har tabt 9,2 milliarder kroner eller 46 procent af formuen under finanskrisen. Peter Halvorsen (Essex Boligselskab) har tabt 2,8 milliarder kroner eller 76 procent af formuen.
Årsagen til de store tab er faktisk relativ enkel.
- Aktierne er faldet vildt i værdi, og så bliver man jo fattigere, hvis man ejer mange aktier, siger Jesper Rangvid, der er professor i økonomi ved Handelshøjskolen i København, til B.T.