Østjyske nederlag i Håndboldligaen

Randers HK tabte et vigtigt skridt i toppen af Håndboldligaen. SK Aarhus' problemer i den modsatte ende blev forværret.

Randers HK, der ligger på femteplads i kvindernes Håndboldliga, formåede ikke at udnytte situationen til at bringe sig tættere på en slutspilsplads.

Kronjyderne tabte nemlig lidt overraskende på hjemmebane til FCK Håndbold med 21-24.

Meget bedre gik det ikke for SK Aarhus, som ligger næstsidst i ligaen. Århusianerne blev på udebane besejret med kun et enkelt mål af Aalborg DH. Kampen endte 33-32 til nordjyderne.