To østjyske håndboldherrer i spil til OL
De to BSV'ere Mads Christiansen og Nikolaj Markussen er en del af OL-bruttotrup
Den danske landstræner i herrehåndbold, Gudmundur Gudmundsson, har fredag udtaget den bruttotrup, hvorfra han skal finde de 14 spillere, som skal spille OL i Rio.
Truppen består af 20 mand uden de store overraskelser. Derfor er de to efterhånden etablerede landholdsspillere fra BSV, Mads Christiansen (højre back) og Nikolaj Markussen (venstre back), da også blandt de 20 mand.
Læs også: DM-guld til BSV: Så røg klubmandens ikoniske skæg
Til de seneste to VM-kvalifikationskampe mod Østrig var ingen af de to spillere med - Mads Christiansen grundet problemer med den ene ankel og Nikolaj Markussen af personlige årsager. Men begge skulle altså være klar til OL, hvis de får de eftertragtede pladser.
Plads til stregspiller
Hvornår den endelig trup udtages, vides ikke præcist. Der er nemlig blandt andet et usikkerhedsmoment omkring stregspilleren René Toft Hansen, der har været plaget af en skade.
- Jeg er i dialog med både René Toft og hans klub, og sidst på denne måned skulle vi efter planen få en afklaring på, om han kan deltage, siger landstræneren til Dansk Håndbold Forbunds (DHF) hjemmeside. Hvis han får grønt lys af sin læge og klubben, vil vi gerne have ham med på samlingen, siger landstræneren.
Spillerne mødes 6. juli og påbegynder optakten til OL, som begynder 5. august.
Truppen
Niklas Landin, THW Kiel, Jannick Green, SC Magdeburg
Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt
Fløjspillere:
Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt, Hans Lindberg, Füchse Berlin, Casper U. Mortensen, TSV Hannover-Burgdorf, Anders Eggert, SG Flensburg-Handewitt
Stregspillere:
Anders Zahariassen, SG Flensburg-Handewitt, Henrik Toft Hansen, SG Flensburg-Handewitt, Jesper Nøddesbo, FC Barcelona, Alexander Lynggaard, St. Raphael Var
Bagspillere:
Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf, Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen, Mikkel Hansen, PSG Paris, Lasse Andersson, KIF Kolding København, Michael Damgaard, SC Magdeburg, Henrik Møllgaard, PSG Paris, Mads Christiansen, Bjerringbro-Silkeborg, Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold, Nikolaj Markussen, Bjerringbro-Silkeborg.