Østjyske firmaer med i kanon
Fem virksomheder blandt de udvalgte
Fem østjyske virksomheder er kommet med i Danmarks nye eksportkanon.
Det offentliggjorde Udenrigsministeriet her til eftermiddag.
I alt 30 virksomheder er med i eksportkanonen, som er en oversigt over de største danske eksportsuccesser siden 1989.
De fem østjyske virksomheder er mejerigiganten Arla Foods, pumpeproducenten Grundfos, It-virksomheden Systematic, energiselskabet Danske Commodities og virksomheden Designit, som er leverandør af forskellige digitale løsninger.
- Jeg synes, det er fedt at være blandt de 30 virksomheder i ekspertkanonen. Det er en anerkendelse af vores arbejde. Måske det kan være med til, at man vil satse endnu mere på innovation i Danmark, siger Anders Geert Jensen, direktør for Designit, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
De 30 virksomheder er udvalgt blandt mere end 300 kandidater, der var indstillet.
Få et gensyn med Aarhus-virksomheden Designit øverst i artiklen.