Østjyske baskethold sejrede torsdag

Både Bakken Bears og Horsens IC vandt deres opgør her til aften. Men for sidstnævnte holdt det hårdt

Det begynder at spidse til i den danske basketliga. Derfor var der også vigtige point på spil, da Bakkens Bears og Horsens IC - begge på udebane - var i aktion torsdag.

Bjørnene spillede i Gentofte mod SISU, og her var det især på grund af en fremragende tredje periode, at aarhusianerne kunne hive sejren hjem.

Faktisk var udeholdet bagud med 10 ved pausen, men anden halvdel af opgøret stod der Bakken Bears på. 18 point blev tredje periode vundet med, og i de sidste 10 min. blev sejren cementeret. Dermed vandt man 78-89.

For Bakken var det især Darko Jukic og Shawn Glover, som markerede sig positivt. De scorede hver 16 point. Samme tid, som det fandt sted, spillede Horsens IC et tæt og dramatisk opgør mod Team FOG Næstved.

Østjysk topbrag endte med en Horsens-sejr

Måtte ud i ekstratid

Her var det lige omvendt udeholdet fra det østjyske, som lagde bedst ud, og Næstved der i sidste halvdel kæmpede sig tilbage.

Ved pausen førte det gulblusede førerhold i ligaen med hele 19 point, men stærke præstationer fra Næstved i både tredje og fjerde periode tvang kampen ud i en ekstra periode. Den ordinære tid sluttede 89-89.

I ekstraperioden viste Horsens IC dog, hvorfor at holdet lige nu ligger klart nummer 1 i basketligaen. Sejren blev kørt hjem med cifrene 96-101.

For udeholdet havde en storspillende Marquis Addison en stor del andel i sejren. Han lavede 30 point.