Østjysk svinekød på vej til julebordene
Strejken er slut. Dermed er der igen østjysk svinekød på vej ud til de danske køkkener
21. dec 2010, kl. 09:33
Mere end 30 dage gammel
Tilsynsteknikerne på Danish Crowns slagterier besluttede her til morgen at gå i arbejde igen efter at have strejket i går.
Derfor kan slagterierne arbejde på fuld kraft i dag, oplyser fabrikschef Per Laursen fra Danish Crown i Horsens til P4 Østjylland.
Slagteriet er landets største og skulle have slagtet 19.500 svin i går, men på grund af strejken blev det kun til 9.000 svin.
Det betyder, at landmændene ikke har kunnet komme af med 10.000 svin, som nu fylder op ude i staldene.
Kilde: P4 Østjylland
Tilsynsteknikerne er ansat af Fødevarestyrelsen til at kontrollere svinene, og de strejkede i protest mod, at styrelsen har opsagt nogle lokalaftaler.