Østjysk mand dømt for at køre afghanere til færgen
Med dommen følger en bøde på 5.000 kroner
Retten i Randers har i dag dømt en Østjysk mand skyldig i overtrædelse af udlændingeloven ved at give fem afghanske flygtninge et lift fra den nordtyske by Flensborg til færgelejet i Grenaa.
Med dommen følger en bøde på 5.000 kroner.
Manden har tidligere erkendt, at han 8. september sidste år kørte sydpå for at hente en flygtningefamilie, efter han i tv havde set de store grupper af flygtninge og migranter, der vandrede på de danske motorveje.
Uvidenhed om loven er ingen undskyldning
Han ønsker da heller ikke at anke dommen.
I retten erkendte manden sig skyldig, og selv om hans forsvarsadvokat argumenterede for, at straffen helt skulle bortfalde, har han valgt at modtage dommen.
Anklagemyndigheden mente, at den dømte skulle straffes med en bøde på 15.000 kroner, men så højt ville retten altså ikke op.
Østjyde kørte flygtninge til færgen: I dag falder der dom
- Jeg synes, at dommen skal matche dit fortsæt, lød det blandt andet fra dommeren.
Sagen mod den 41-årige mand er den første retssag oven på den stribe af sager, som politiet rejste mod danske bilister, der gav flygtninge et lift omkring 7.-9. september.
Opdatering følger?
TV 2 | ØSTJYLLAND har tidligere interviewet den tiltalte østjyde. Se det nedenfor: