Østjyllands sløveste vej
Er din vej til arbejde den mest langsomme?
Fra mandag den 3. december sætter TV 2 | ØSTJYLLAND fokus på langsomme, kø-prægede vejstrækninger. Og vi viser seernes bud på Østjyllands langsomste vejstrækning
Vi måler, hvor mange minutter per kilometer det i gennemsnit tager at tilbagelægge de langsomme vejstrækninger. Og helt uvidenskabeligt udpeger vi dermed de strækninger, der kandiderer til at være Østjyllands langsomste.
Synes du, at du spilder urimeligt lang tid på at tilbagelægge den vej, du kører til arbejde eller fritidsinteresser, så send en mail til os på: redaktion@tv2oj.dk. Eller ring på tlf. 87 42 42 42.
Klik på billedet for at se det første indslag i serien. Mandag morgen prøvekørte vi nemlig strækningen mellem Odder og Aarhus. En tidtagning foretaget undervejs viste, at den langsomste kilometer på strækningen blev tilbagelagt med 10,15 kilometer i timen - i bil vel at mærke.