Østjyllands Politi vil besøge hundesælger

TV 2 | ØSTJYLLAND fortalte søndag historien om, Anna Charlotte Koch der sælger ulovlige kamphundehvalpe. Nu går politiet ind i sagen.

Anna Charlotte Koch er blevet afsløret i at sælge ulovlige hundehvalpe, som er en blanding mellem en Amstaff og en Pitbull. Pitbull-racen blev forbudt i Danmark allerede i 1991, og alene det gør det ulovligt at sælge hvalpen.

Efter TV 2 | ØSTJYLLAND fortalte historien søndag, går politiet nu ind i sagen.

- Nu har vi jo på TV 2 | ØSTJYLLAND set, at kvinden er til at komme i kontakt med. Derfor vil vi tage ud og aflægge hende et besøg, og siger hun det samme til os som til TV 2 | ØSTJYLLAND, vil hun blive straffet med en bøde, siger Peter Bay Jensen politikommissær ved lokalpolitiet i Randers, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

<a href="http://www.tv2regionerne.dk/player.aspx?id=557794&r=7" target="_blank">Se her TV 2 | ØSTJYLLANDS indslag fra søndag.</a>