Østjyllands dyreste discountkæde
Udenlandske kæder sætter prisdagsordnen
Dansk Supermarked med hovedsæde i Aarhus der står bag discountkæden Netto får baghjul af udenlandske discountkæder.
En pristest som Jyllands Posten har lavet, viser at tyske Lidl, er landets billigste discountkæde efterfulgt at norske Rema 1000 på andenpladsen.
Pristjekket omfatter 30 basisvarer som ketchup, hvedemel, spaghetti og mælk købt i 17 forskellige fødevarebutikker. Blandt de seks discountkæder der er med i undersøgelsen, er Netto dyrest.
Prisen for de 30 varer i Netto er 423,96 kroner, og dermed er Dansk Supermarkeds discountkæde ca. 25 kroner dyre at handle i end tyske Lidl, hvor prisen for de samme varer kun er 398,60 kroner.
Sidste års vinder styrtdykker
Da Jyllands Posten sidste år lavede samme prisundersøgelse, blev Bilka en noget overraskende vinder, og gav dermed alle discountkæderne baghjul. I år er lavprisvarehuskæden kun nummer syv, og lever dermed langtfra op til sit slogan "Bilka vil være billigst".
Sådan ser årets top 10 ud:
1. Lidl (tyskejet) 398,60 kroner
2. Rema 1000 (norskejet) 403,49 kroner
3. Fakta 407,89 kroner
4. Aldi (tyskejet) 415,49 kroner
5. Kiwi (delvist norskejet) 422,21 kroner
6. Netto 423,96 kroner
7. Bilka 428,37 kroner
8. Føtex 456,41 kroner
9. SuperBrugsen 457,21 kroner
10. Kvickly 462,38 kroner
Læs mere om pirsundersøgelsen her.