Østjyllands bedste strand
Det gode vejr sender østjyderne lukt ud mod regionens mange badestrande. Men hvor skal man tage hen? Det spørgsmål besvarer TV 2 / ØSTJYLLAND de kommende dage.
Hvad er vigtigt, når man vælger badestrand? Handler det om en god iskiosk? Skal der være mulighed for læ og privatliv i små gryder? Skal der være sandbund femten meter ud i vandet? Eller er det vigtigste i virkeligheden, at der er masser at smukke, letpåklædte mennesker i nærheden?
TV 2 / ØSTJYLLAND udnytter de kommende dages hedebølge til en uvidenskabelig undersøgelse af landsdelens mange badestrande. Vi taler med strandgæsterne og giver karakterer.
Hvis Deres yndlingsstrand skal have besøg, kan De skrive til os. Brug mailadressen ">mailto:redaktion@tv2oj.dk">redaktion@tv2oj.dk Skriv et par ord om stranden og giv os et telefonnummer.
Husk at se hver aften i de kommende dage. Det er klokken 19.30 på TV 2 / ØSTJYLLAND, at De kan få et bud på gode badestrande.