Østjylland hitter hos feriefolket
Flere fridage og angst for terror har givet turistbranchen i Århus Amt et løft.
Det boomer med turistovernatninger i det østjyske. Især de danske turister besætter campingpladser og hoteller.
Det giver raslen i pengekasserne rundt omkring og skaber flere arbejdspladser.
I marts, april og maj var der 571.000 overnatninger på de østjyske campingpladser. Det er 75.000 flere end i de samme måneder i 1999. I samme periode har Århus Amt oplevet en 18 procents stigning på hotelfronten, viser tal fra Danmarks Statistik.
- Det giver penge, og det er en udvikling, der er sund for økonomien i Århus Amt, siger lejrchef på campingpladsen Blommehaven i Århus, Hans Lund.
Udviklingen skyldes først og fremmest, at danskerne har fået flere ferie- og fridage. Samtidig er det trygt at holde ferie i Østjylland. Terrortruslen spøger nemlig stadigvæk, når der læges ferieplaner.
Se mere i Nyhederne på TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.