Østjylland får lægehelikopter
Fra årsskiftet bliver en lægehelikopter en del af det akutte beredskab i Østjylland.
9. jun 2010, kl. 10:50
Mere end 30 dage gammel
Som en del af regeringens forlig med Dansk Folkeparti bliver der udstationeret lægehelikopter på flyvestation Karup, og den kommer til at til at dække hele Region Midtjylland fra vest til øst.
- Vi er glade for, at regionen får en lægehelikopter. Med den kan vi få en læge hurtigt frem til patienter, hvor en lægebil ikke er tilstrækkelig, siger Region Midtjyllands Sundhedschef Leif Vestergaard Pedersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han fortæller, at helikopteren skal være en del af det akutte beredskab på forsøgsbasis i to år, og derefter vil det blive evalueret, om ordningen skal gøres permanent.