Østjydsk Bank i bedring
Første kvartal i 2015 gav pæne tal for Østjydsk Bank, der dog ikke er tilfredse
Der er kommet ny periodemeddelelse for Østjydsk Bank, og det viser et regnskab for 1. kvartal med pæne tal.
Resultatet viser et overskud på syv millioner kroner før skat. Men alt er ikke fryd og gammen.
Bestyrelsen betegner nemlig selv resultatet som 'mindre acceptabelt'. Det skyldes nedskrivninger, der ligger på et højt niveau.
Nedskrivninger på udlån udgør i første kvartal 68,4 millioner kroner. Det er inklusiv påbudte nedskrivninger.
Per 1. januar har banken solgt afdelingerne i Randers og Gjerlev, og det har også været med til at ændre resultatets udseende.
- Udfordringerne i dansk landbrug og dermed også i de landbrugsrelaterede virksomheder er fortsat til stede og udgør cirka halvdelen af bankens nedskrivninger på de signifikante eksponeringer. Vi kan dog konstatere, at den igangværende oprydningsproces har mindsket behovet for nedskrivninger på bankens øvrige eksponeringer betydeligt sammenlignet med de seneste tre år, og jeg har noteret mig, at Finanstilsynet anerkender, at banken har arbejdet målrettet på at forbedre kreditstyringen, der allerede er forbedret væsentligt, udtaler bankdirektør Max Hovedskod i forbindelse med periodemeddelelsen.