Østjyderne skal stemme i gråvejr

Der kan dog komme enkelte solstrejf i løbet af dagen

01:06

Selv om folketingsvalget er demokratiets festdag, er der ikke meget at muntre sig over i vejrudsigten for Østjylland i de kommende 24 timer.

Ifølge TV 2 Vejret er der udsigt til en dag med både skyer og byger. Det kan derfor være klogt at medbringe en paraply, når man begiver sig at sted for at sætte krydset på den lokale skole eller idrætshal.

Heldigvis er der også mulighed for, at enkelte solstrejf finder vej gennem skyerne.

Det fortæller TV 2 Vejrets Anders Brandt i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt onsdag aften:

- Til at starte med er det mest skyet vejr. Måske lidt byger som kan drive forbi i perioder. Ud på dagen er der en opklaring nordfra, som kan brede sig ned. Især til Mariager Fjord- og Randers Fjord-kanten og så ud over Djursland. Dér kan der være mulighed for lidt solstrejf.

Se den østjyske vejrudsigt i videoen øverst i artiklen.