Østjyder vandt DM-medaljer

Tre århusianere fik medaljer om halsen ved DM i cykelcross.

Joachim Parbo fra Cycling Århus vandt i går bronzemedaljer ved danmarksmesterskaberne i cykelcross.

Løbet blev kørt på en mudret rundstrækning i Vejen, og kun Kim Petersen fra Team Odense Energi og Tommy Nielsen fra Værløse/Farum klarede sig bedre end den østjyske cykelcross-rytter.

Hos kvinderne fik to østjyder DM-medaljer om halsen. Karen Bruhn fra Århus MTB Klub vandt sølv, mens Lis Jacobsen, der er fra samme klub, vandt bronze.