Østjyde vandt 1.000.000 kroner

Vandt en million kroner via lodtrækning i Danske Spil

Foto: Danske Spil

En heldig Lotto-spiller i Aarhus har vundet 1.000.000 kroner i weekenden, som denne nu kan forsøde tilværelsen med.

Hver lørdag trækker Danske Spil lod blandt alle præmiegivende rækker i Lotto, og her vinder én heldig spiller en million kroner.

I denne weekend var det så en spiller, som har købt sin Lotto-kupon i Føtex i Højbjerg i Aarhus, som kan se frem til en omgang ekstra kapital på bankkontoen.

Dermed venter der den heldige spiller noget af en overraskelse, når denne indløser sin kupon.

Vinder 6,3 mio.: Fejrer det med Asti og gaver til sine nærmeste

Det er anden gang på en uge, at en østjyde har heldet med sig i et af Danske Spils spil.

For en uge siden vandt en 25-årig arbejdsløs kvinde fra Østjylland 6.377.746 kroner i et af spilselskabets online-spil.

Her fortalte hun, at hun vil give sine nærmeste 25.000 hver, og at hun vil købe et hus og derudover investere pengene fornuftigt.