Østjyde klar ved EM i dressur

Europamesterskab i dressur for juniorer starter i dag på Det Nationale Hestesportcenter Vilhelmsborg.

Dressurrytteren Agnethe Berner er blandt rytterne, når Vilhelmsborg International i dag tager hul på europamesterskabet i dressur for juniorer og ungryttere.

Det unge talent, der er datter af godsejeren fra Clausholm, er den eneste østjyske rytter på landsholdet. Hun spås af mange en stor karriere inden for dressur-ridning.

Vilhelmsborg International glæder sig især over, at der i år er tilmeldt flere hold fra de nye EU lande Tjekkiet, Polen og Ungarn. Også Rusland er med i sadlen.