Østjyde i VM-finale
Trespringeren Anders Møller fra Århus er i finalen ved VM i atletik i Finland.
11. aug 2005, kl. 13:48
Mere end 30 dage gammel
En østjyde skal i aften springe det bedste han har lært. Trespringeren Anders Møller fra Århus er i finalen ved atletikverdensmesterskaberne i Finland. En oplevelse han hidtil kun har drømt om.
-Det er superfedt. Det er jo det jeg har drømt om og det er gået stærkt de sidste par uger. Lige nu er jeg superspændt på hvordan det går i aften, sagde atleten til TV2 / ØSTJYLLAND tidligere idag.
Den 27 årige Århus 1900 atlet sprang det niende bedste spring onsdag - i aften er han altså i finalen. Anders Møller håber på at slå sin egen danske rekord på 16 meter og 76 centimeter. Det vil formentlig give ham placering lige under top fem.