Østjyde i kamp 9. april 1940: Det var rent mord
Frode Jensen fra Hårby tog for 70 år siden kampen op med de tyske tropper. I dag er alle hans soldaterkammerater døde. Se interview her.
Frode Jensen fra Hårby ved Skanderborg er en af dem, der aldrig glemmer den 9. april. Som ung korporal blev han tidligt om morgenen sendt ud for at forsvare Danmark mod den tyske invasion.
Kampene med de tyske soldater fandt sted i landsbyen Hokkerup nær grænsen. Her blev Frode Jensen og hans deling beordret til at tage kampen op mod den mægtige tyske hær.
I årenes løb har han flere gange besøgt Hokkerup sammen med sine soldaterkammerater for at mindes den 9. april. Men nu er de andre fra hans deling borte. Frode Jensen er det sidste vidne.
- Med det mandskab, vi havde, var det rent mord. To lavtgående flyvemaskiner beskød os fra luften. Vi lå på jorden og kunne ikke dække for det. Det var ikke behageligt. Maskinerne rettede op, svingede rundt og kom en gang til, siger Frode Jensen i et interview med TV 2 | ØSTJYLLAND 70 år efter den ulige kamp mellem de dårligt udrustede danske soldater og den overlegne tyske hær.
Se hele interviewet med Frode Jensen
Se" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/de_sidste_vidner.asp">Se desuden TV 2 | ØSTJYLLAND's web-tema om Besættelsen