- Østergaard har ikke leveret
Valgforsker Roger Buch mener, at det lige så godt kunne have været Morten Østergaard som Helle Thorning-Schmidt (S), der trak sig
Helle Thorning-Schmidt (S) har trukket sig som formand for Socialdemokraterne efter valgnederlaget, men i virkeligheden kunne det lige så godt være østjyske Morten Østergaard (Rad.V.), der havde trukket sig, mener valgforsker Roger Buch.
- Hvis man skal være lidt hård, kan man sige, at det måske var Morten Østergaard, der skulle træde tilbage, for han har jo sådan set ikke leveret varen, siger Roger Buch og uddyber.
- Deres strategiske opgave under valgkampen har været at trække blå mandater over på den anden side, og den opgave har han jo helt åbenbart ikke kunne løse, siger Roger Buch.
Radikale Venstre står til en voldsom tilbagegang i Østjyllands Storkreds og på landsplan. I Østjyllands Storkreds går partiet fra tre mandater til et enkelt.
Se hele interviewet med Roger Buch i videoen øverst i artiklen.