Orienterings-løber er snart tandlæge: AU Elitesport har succes

Maja Almer er snart både guldvinder og uddannet tandlæge. Aarhus Universitet hjælper hende og 269 andre med at kombinere elitesport og studie

01:49

Maja Alm bliver ikke millionær af at være orienteringsløber, og derfor synes hun, det er vigtigt at have en god uddannelse at falde tilbage på. Det hjælper Aarhus Universitet hende med.

Det kan virke som lidt af en udfordring at jonglere med både guldmedaljer, VM-titler, forelæsninger og læsestof.

Men på Aarhus Universitet har de stor succes med at give sportsudøvere en uddannelse, samtidig med at de dyrker deres discipliner på højt plan. 

Læs også Aarhus-analyse: Studerende er bedst til at vinde medaljer

- Normalt tager tandlægestudiet fem år at gennemføre, men jeg ender med at bruge syvogethalvt, siger Maja Alm, der er studerende og orienteringsløber, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun er en af de 270 elitesportsudøvere, der er tilknyttet Aarhus Universitet. Et individuelt tilrettelagt forløb udmunder om halvandet år i, at hun ikke blot kan kalde sig verdensmester, men også færdiguddannet tandlæge. 

Det har betydet, at jeg har kunnet være på træningslejre og til mesterskaber, mens der egentlig har været eksamensperiode.

Maja Alm, orienteringsløber

- Man bliver ikke millionær af at løbe orienteringsløb, så det er vigtigt at have noget at falde tilbage på bagefter. Det er fedt at have en god uddannelse og udsigt til et fedt job, siger Maja Alm. 

AU Elitesport har hjulpet Maja Alm blandt andet ved at sørge for, at hun har kunnet tage nogle af sine eksamener i udlandet. 

- Det har betydet, at jeg har kunnet være på træningslejre og til mesterskaber, mens der egentlig har været eksamensperiode, siger hun. 

Sidste år vandt Maja Alm fem guldmedaljer og to VM-titler. I juli genvandt hun desuden VM-titlen ved verdensmesterskabet i orienteringsløb i Estland. 

Gode resultater begge steder

Noget tyder på, at der er gode resultater at opnå ved at kombinere studie og sport på højt plan. Blandt de studerende elitesportsudøvere er der et frafald på seks procent på bacheloren, mens frafaldet blandt almindelige studerende er på mellem 25 og 30 procent. 

Læs også Landskamp i Horsens er aflyst på grund af konflikt

- Der er en tendens til, at de, der har valgt at have to karrierer ved siden af hinanden, rent faktisk performer ret godt i sporten, siger Jens Bundgaard, der er daglig leder for AU Elitesport på Aarhus Universitet, til TV2 ØSTJYLLAND. 

En analyse har vist, at to ud af tre danske guldmedaljer blev vundet af studerende ved OL og VM i 2016.

Læs også Hver tiende elev i Randers tager ikke afgangseksamen

Jens Bundgaard mener, at andre med fordel kan tage ved lære af de studerendes bedrifter. 

- En af de læringer, vi kan tage ud af det her, er, at man skal få fyldt hverdagen ud med noget af det, der giver mening. Så er der større chancer for, at de elementer, du fylder den med, bliver med høj kvalitet, siger han.