Organisation: Vi jagter ikke forbud
Kræftens Bekæmpelse er imod tobaksrygning og mener, at danskerne skal være fri for den, når de på arbejde. Men det er op til virksomheder, hvordan de bliver det
TV 2 | ØSTJYLLAND kunne i går fortælle, at virksomheden Pressalit i Ry er gået fra at have et rygeforbud til nu igen at tillade medarbejderne at ryge i deres pauser. Det bekymrer Kræftens Bekæmpelse, som dog ikke vil kæmpe for flere forbud på arbejdspladserne.
- Vi jagter ikke forbud og er ikke ude efter danskerne. Vi synes bare, at det faktum at der dør 13.900 danskere som konsekvens af rygning eller tobaksrøg, er noget samfundet skal tage alvorligt, siger adm. direktør hos Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Mod strømmen: Her må medarbejderne ryge igen
Han mener, at det er vigtigt, at medarbejdere kan undgå tobaksrøg på deres arbejdsplads, hvis de ønsker det. Men hvordan virksomhederne sørger for det, er op til dem selv.
Får mere motiverede medarbejdere uden forbud
- Politikerne skal være opmærksomme på problemet med, at så mange dør af tobak og tage det alvorligt, lyder det i stedet fra direktøren.
I det østjyske er Pressalit ifølge den lokale formand for Dansk Industri, Steen Bødtker, ikke alene. Han fortæller, at flere arbejdspladser dropper rygeforbud for at få bedre og mere motiverede medarbejdere.
Virksomheder giver ansatte smøgen tilbage
- Jo mere fri en arbejdsplads, du har, og jo mere lempelig og menneskelig en arbejdsplads, du har, jo dygtigere, bedre og mere motiverede medarbejdere får du, forklarer Steen Bødtker.
Tendensen med færre rygeforbud er dog ikke en, Leif Vestergaard fra Kræftens Bekæmpelse, kan genkende.
Tegner sig et andet billede
- Det billede vi får fra DI i København er, at mange virksomheder tager vare på de ansattes sundhed, og at de private firmaer faktisk går forrest, siger Leif Vestergaard.
For ham er det dog ikke afgørende, hvordan udviklingen går.
Sådan er din kommunes rygepolitik
- I stedet er det vigtigt, at vi hjælper de 2/3 af rygerne, som faktisk gerne vil stoppe. Vi kan hjælpe dem, så der er færre, som dør af tobaksrøg, mener direktøren.
Du kan få hele interviewet med Leif Vestergaard øverst i artiklen.