Ordførere: Ikke flere penge

Der kommer ikke flere penge til kulturhovedstaden

02:32

1 af 2

Intet tyder på at der kommer flere penge til Kulturhovedstad 2017. I tirsdags blev det offentliggjort, at kulturministeren har afsat 145 millioner kroner på finansloven til kulturfesten.

Aarhus borgmester håber dog stadig på flere penge - men det kommer efter alt at domme ikke til at ske. De politiske kulturordførere vil nemlig ikke give flere penge til projektet:

- Borgmesteren i Aarhus får ikke flere penge, siger Socialdemokraternes kulturordfører Troels Ravn til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Også fra den borgerlige fløj er meldingen klar:

- Jeg må indrømme, at jeg desværre tror, at løbet er kørt. De 145 millioner kroner er det, der er, lyder det fra Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen.

Se mere i indslaget øverst på siden og i vores udsendelse kl. 19.30