SF afviser krav om fleksible sygeplejersker: - Vi har brug for ro i sundhedssektoren

Regionerne vil kunne flytte mere rundt på sygeplejerskerne. Det forslag møder stor modstand

01:54

Forslaget om mere fleksible sygeplejersker bør trækkes tilbage, mener Kirsten Normann Andersen (SF).

Sygeplejersker skal være mere fleksible. Det mener regionerne.

Regionerne vil have sygeplejersker ansat i hele regionen frem for på et hospital, så deres kompetencer kan bruges flere steder.

- Det er en forkert vej. Når man har prøvet at være pårørende, ved man godt, at det er dybt frustrerende, når der hver dag kommer nyt personale ind på stuerne. Vi mister kontinuitet. Vi har brug for mere ro i sundhedssektoren, siger sundhedsordfører i SF, Kirsten Normann Andersen.

Når man har prøvet at være pårørende, ved man godt, at det er dybt frustrerende, når der hver dag kommer nyt personale ind på stuerne.

Kirsten Normann Andersen (SF), sundhedsordfører

Hun mener, at forslaget bør trækkes tilbage.

- Det forslag bygger på skrivebordsarbejde, for i praksis er det ikke klogt. Hvis man flytter en medarbejder fra en afdeling til en anden afdeling, så mangler den medarbejder der, hvor hun plejer at være. Også i forhold til de patienter, hun har ansvaret for, siger Kirsten Normann Andersen.

02:00

VIDEO: Sofie Saabye Marland er sygeplejerske på ældremedicinsk sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital. Her kan du se, hvorfor hun mener, at kravet om fleksibilitet forringer hendes arbejdsforhold og forringer patientsikkerheden.

Luk video

Udfordring at flytte dag til dag

Det vil få stor betydning for patientsikkerheden, hvis regionerne ender med at beslutte, at sygeplejersker skal være mere fleksible.

- Det har stor betydning, at man kender de kollegaer og de rammer, man samarbejder med i dagligdagen. Det vil være udfordret, hvis man skal flytte fra dag til dag, siger Anja Laursen, der er kredsformand i Dansk Sygeplejeråd.

02:04

VIDEO: Her kan du se hele interviewet med Anja Laursen, der er kredsformand i Dansk Sygeplejeråd.

Luk video

Forringer mine arbejdsforhold

Sofie Saabye Marland, der er sygeplejerske på ældremedicinsk sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital, er også meget utilfreds med udsigten til at blive ansat i hele regionen fremfor på en afdeling.

- Det vil forringe mine arbejdsforhold, hvis jeg skal til at være ansat i regionen i stedet for på Aarhus Universitetshospital. Så kunne jeg arbejde i Aarhus den ene dag og i Ringkøbing den næste dag. Det er hverken holdbart for mig eller patienterne, siger Sofie Saabye Marland.

Læs også Sygeplejerske: Jeg vil ikke kunne sendes rundt i hele regionen

Man bliver ikke sendt rundt i regionen

Ifølge Anders Kühnau (S), der er regionsrådsformand i Region Midtjylland og chefforhandler for Danske Regioner, er der dog ingen grund til at frygte, at man som sygeplejerske vil blive sendt rundt i hele regionen fra den ene dag til den anden.

00:34

VIDEO: Anders Künau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland og chefforhandler for Danske Regioner. 

Luk video

- Det vigtigste for os er at sørge for, at der hvor vi eksempelvis har en afdeling, der er fordelt på flere matrikler, der kan sygeplejersker også gå ind og løfte opgaver andre steder, end lige på den matrikel, de plejer at arbejde på, siger Anders Kühnau (S) til TV2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:

- Det er også sådan mange læger arbejder i dag, og det vil vi bede de sygeplejersker, som har nogle særlige kompetencer, om at gøre, fordi vi har brug for, at deres kompetencer bliver bragt i spil over for patienter også på andre dele af en afdeling.

OK-forhandlingerne i korte træk

En storkonflikt er varslet, fordi overenskomstforhandlinger med staten, kommunerne og regionerne på den ene side og de godt 750.000 offentligt ansatte er gået i hårdknude.

Parterne er ikke nået til enighed, og de faglige organisationer varslet strejke på nogle arbejdspladser fra 4. april, mens staten, Danske Regioner og KL har varslet lockout fra 10. april. Der vil dog være områder af det offentlige, som er undtaget fra lockout for at beskytte svage og sårbare borgere.

Der er især tre hovedpunkter, de to parter strides om. Det er løn, frokostpause og folkeskolelærernes arbejdstid:

- De offentligt ansatte ønsker, at deres løn skal stige lige så meget i det private over de næste tre år. de offentlige arbejdsgivere mener derimod, at lønstigningerne i det offentlige de seneste år er løbet fra de private lønninger, og derfor mener de, at lønnen skal stige mindre.

- De faglige organisationer vil gerne have garanti for, at de ansatte betalte frokostpause er fredet. Moderniseringsstyrelsen, som forhandler med de statsligt ansattes fagforeninger, er af den opfattelse, at den enkelte arbejdsgiver har mulighed for at fjerne den.

- Lærerne kræver nye regler for deres arbejdstid, der svarer til dem, andre ansatte i kommunerne har. Siden 2013 har folkeskolelærernes arbejdstid været reguleret af lov, efter det politiske indgreb i lærerkonflikten.