Optællingsfejl i Århus
Valgresultatet i Århus lader vente på sig på grund af en tællefejl på et af valgstederne.
16. nov 2005, kl. 00:01
Mere end 30 dage gammel
Det endelige valgresultat fra Århus trak ud, da der opstod problemer ved optællingen på byens største afstemningssted, Skt. Anna Gades Skole.
Stemmerne måtte simpelthen tælles om.
Da 94 procent af stemmerne var optalt, tydede alt dog fortsat på, at Århus får rødt flertal. Borgmesterkandidaten Nicolai Wammen (S) ville først udtale sig, når alle stemmer var optalt.