Opsvinget rammer handicappede
Handicappet mand må skifte vikarer hele tiden, og der er ikke så mange ansøgere som tidligere.
5. sep 2007, kl. 10:08
Mere end 30 dage gammel
Med lav arbejdsløshed, er det ikke så attraktivt at være handicaphjælper.
Det mærker Mikkel Bundgaard, som for 12 år siden blev lam fra brystkassen og ned i en badeulykke. Han ansætter selv sine hjælpere.
- Jeg får ikke så mange ansøgere som før, så det er svært at finde de rigtige hjælpere.Til daglig har han et korps af fem faste hjælpere, men han har også et vikarkorps, som mest af alt ligner Århus Banegård. Det seneste år gætter han på, at han har haft omkring 30 vikarer.
- Jeg er så afhængig af hjælpere. Derfor skal jeg forklare alle arbejdsgangene for dem, så det trækker tænder ud, hver gang, at vi skal starte forfra, siger han.