Opskrift: Brug dine friske jordbær på drink og sundt slik

Jordbær kan bruges til mange ting. Her får du opskriften på en lækker latinodrink og sundt jordbærslik, som kun er lavet på jordbær og vand

00:58

VIDEO: Her viser bartender Joachim Andgren, hvordan man laver jordbærdrinken Paloma.

Paloma

En lækker latinodrink, der kan peppes op med et frisk ny plukket dansk jordbær.

Læs også Jordbær modner ekstremt hurtigt: Tusindvis plukker løs

Sådan skal du gøre – bare rolig, det er ikke svært:

2 friske jordbær – stilken er skåret ud. 
5cl grapefrugtsaft
Lidt salt
Cirka ½ lime (1.5 cl lime)
5cl tequila
Så skal der shakes
Grapefrugtsodavand

Sådan gør du:
Tag de to jordbær og mos dem og fjern frugtresterne – så du kun har den lækre saft. Tilsæt 5 cl grapefrugtsaft i et højt glas med masser af isterninger. Tilsæt lidt salt og en 1.5 cl lime. Så skal der 5cl tequila og bum. Så må du få lov til at shake!

Du topper med for eksempel grapefrugtsodavand. Værsgo, Paloma serveret direkte til dig i sommerheden. Næsten som at være i Mexico, bare med smagen af danske jordbær.

Jordbærdrinken Paloma.

Jordbærlæder

Et lækkert og ultra sundt alternativ til slik.

Det skal du bruge:

  • 400 g friske jordbær
  • 1 dl vand

Ja, det var det. Der er ikke mere. Nu skal du bare tænde ovnen.

Læs også Jordbærplukkere kommer for sent: 50 tons går til spilde

Sådan gør du: 
Kom jordbærrene i en skål med vand – cirka 1 dl. Det skal blendes. Så er det frem med en bageplademed bagepapir på. Smør med for eksempel kokosolie på bagepapiret. Fordel jordbær-massen ud på bagepapiret i et tyndt lag med en dejskraber. Tørres i ovnen ved 75 grader varmluft i 5-8 timer – alt efter oven. Kig til det undervejs. Frugtlæderet er først færdigt, når overfladen er tør og fast.

Rasmus Birksø, souschef på restaurant Gastromé, viser, hvordan man laver sundt jordbærslik.