Oprykkerne tabte knebent
Tabte 23-25 til Nordsjælland
Efter fire gode præstationer, heraf to sejre på hjemmebane mod BSV og Mors/Thy, spillede oprykkerne fra Skanderborg det dårligste angrebsspil i denne sæson, da holdet søndag havde besøg af Nordsjælland.
Hjemmeholdet brændte 12 store chancer på en velspillende Peter Nørklit i Nordsjællands mål, og var bagud med 9-13 ved pausen.
I 2. halvleg havde Skanderborg havde flere chancer for at nå op på omgangshøjde med gæsterne, men hjemmeholdet kom ikke tættere på end ved 22-23 og 23-24.
Den tidligere landsholdsmålmand 40-årige Peter Nørklit fra Nordsjælland Håndbold var den afgørende forskel på de hold, og den primære grund til Skanderborgs knebne nederlag.
På udebane vandt Århus Håndbold over SønderjyskE med 30-25.
Bedst placerede østjyske ligahold er dog Bjerringbro-Silkeborg, der pt. indtager tredjepladsen i ligaen.