Oprydning efter DHL Stafetten: Græsset ser fint ud

Frivillige er i øjeblikket i gang med at ryddet op i Mindeparken i Aarhus

00:49

VIDEO: Frivillige er fredag gået i gang med at rydde op efter DHL Stafetten i Mindeparken i Aarhus.

Årets DHL Stafet er slut. Over tre dage har knap 50.000 løbere tilbagelagt 5x5 kilometer stafetløb eller 5 kilometer på gåben.

Det er Aarhus Motion, der sammen med flere hundrede frivillige står bag arrangementet.

Læs også DHL Stafetten handler om andet end motion

Og nu skal der ryddes op i Mindeparken i Aarhus.

Oprydningen plejer at begynde lige efter den sidste løbsdag, som var i går, torsdag.

- Der kom lidt vand i aftes. Så vi blev nødt til at indstille kørsel i parken for ikke at ødelægge noget. Så vi måtte sende 60 frivillige hjem et par timer før planlagt, siger Jeanette Bøge Sørensen, der er eventchef hos Aarhus Motion, til TV2 ØSTJYLLAND.

00:44

VIDEO: Forberedelserne til DHL Stafetten er et stort projekt. Her kan du se, hvordan Mindeparken ser ud, før alle løberne kommer.

Luk video

Løb i tørvejr

I 2017 væltede regnen ned. Det betød, at Aarhus Motion efterfølgende måtte betale 40.000 kroner for renovering af Mindeparken. I år med løbsdage i tørvejr plejer den regning at være væsentlig mindre.

Det har heldigvis været tørvejr, så græsset ser fint ud.

Jeanette Bøje Sørensen, eventchef, Aarhus Motion

I år ser græsset i Mindeparken dog ud, som det skal, vurderer eventchefen.

- Det har heldigvis været tørvejr, så græsset ser fint ud, siger Jeanette Bøje Sørensen.

02:19

VIDEO: For mange handler DHL Stafetten om andet end motion.

Luk video

1400 frivillige

I alt har 1.400 frivillige været i sving i Aarhus. På arrangementsdagene har der været 400 frivillige. Det er også de frivillige, der hjælper med at rydde op.

- Vi er færdige i aften. Så har vi finoprydning i morgen. Det vil sige, at der kommer et hold og finkæmmer det hele, siger Jeanette Bøje Sørensen.

Læs også Curly Girly skal rystes sammen til DHL

Mandag kommer et sidste oprydningshold og går hele Mindeparken igennem for at sikre, at alle strips, plastikbægre og andet affald er væk.

400 frivillige har hjulpet til på hver løbsdag.