Opgør med ungdoms-druk

Fælles indsats sender torsdags-druk på retræte

02:15

1 af 2

Det er slut med "fri bar" for de unge i Silkeborg torsdag aften og nat. Byen har i længere tid haft massive problemer med unge, der pjækker fra undervisningen eller møder op med tømmermænd i skole fredag morgen, fordi de har været i byen hele torsdag nat.

Men nu har en fælles indsats fra skoler, myndigheder og restauratører gjort, at fænomenet "torsdags-druk" er på tilbagetog.

- Det er en god ide, for så er der flere, der kan komme op fredag morgen og passe skolen og lave deres lektier, siger Christine Harring, der studerer på Silkeborg Handelsskole, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Og hendes lærer Klaus Klausen er begejstret.

- Nu har vi væsentlig flere friske elever, der møder i skole fredag morgen, fortæller han. 

Selv restauratørerne er glade, selv om de unge ikke længere køber helt så mange drikkevarer som før.

- Vi var langt ude. Derfor er det helt rigtigt at gøre noget ved problemet og det har vi gjort på en seriøs måde, siger Nicky Nielsen, der er medindehaver af Buddy Holly i Silkeborg.

Se indslag øverst på siden.