Opfordrer til valg-boykot

Et fremtrædende medlem af moskéen på Grimhøjvej opfordrer muslimer til at boykotte valget

02:04

1 af 2

Youssef Loubani har en klar holdning til valget den 18. juni.

- Man skal holde sig væk fra de stemmebokse, siger han.

Youssef Loubani er et fremtrædende medlem af Grimhøjmoskéen. Hans udtalelser vækker harme blandt østjyske folketingskandidater.

- Jeg er rystet. Det ligger så langt væk fra de demokratiske værdier, det her land er båret af, siger Venstres folketingskandidat Gert Bjerregaard.

- Det siger noget om Grimhøjmoskéen og deres ståsted og ideologi, siger Naser Khader (K).

Ifølge Grimhøjmoskéen er Loubanis holdning ikke en officiel holdning.

Der blander man sig ikke i, om folk stemmer eller ej. Men den køber Naser Khader ikke.

Se: Wammen: Det er uacceptabelt

- De taler med flere tunger. De afprøver grænser hele tiden, og så sender de forskellige signaler, siger Naser Khader.

Gert Bjerregaard mener, at det skaber problemer for integrationen.

- Han er med til at skabe en situation, hvor det bliver dem og os. Derfor vil jeg opfordre ham til at gå i en anden retning eller flytte fra det her land, siger Gert Bjerregaard.

Selv forstår Youssef Loubani ikke kritikken. Han peger på, at medlemmer af Jehovas Vidner heller ikke stemmer, men at retorikken over for dem er anderledes.

- Jehovas Vidner bliver kaldt sofavælgere, men når det er muslimer, er de ekstremister, der ikke gider at være i landet, siger han.

Du kan se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.