Operastjerne ankommet til Århus
Roberto Alagna og hans hustru Angela Gheorgihui optræder i Musikhuset i næste uge
En af verdens største operastjerner, tenoren Roberto Alagna, er kommet til Århus. Prøverne er i fuld gang og i næste uge står han sammen med sin hustru på scenen i Århus Musikhus i Den Jydske Operas opsætning af La Boheme. Forventningerne blandt parrets fans er skyhøje.
- Jamen ham og hans kone er jo helt enestående. Jeg har haft billetten hængende i en glasramme over sengen i to år, fortæller operafan Dorthe Bech Nygaard til TV 2 / Østjylland.
Fruen Angela Gheorgihiu, der er mindst lige så stor en stjerne, kommer først sidst på ugen, så indtil videre må Roberto Alagna klarer sig uden sin bedre halvdel. The golden couple (det gyldne par red.) som de kaldes har i årevis rejst verden tynd og fyldt de mest betydningsfulde operahuse. På onsdag er det så Musikhuset - og det er i sig selv ret stort.
- Det er meget stort indenfor opera-genren. Det kan sammenlignes med hvis Elizabeth Taylor og Richard Burton i '60erne var kommet for at spille på Århus Teater, fortæller journalist og operaekspert Karsten Bjørno fra Århus Stiftstidende.