Opbakning til FOA-boss

Opbakning til FOA-formands partiskifte

01:43

1 af 2

Formand for FOA i Randers, Inge-Lise Christensen har fået nok.

Hun har været medlem af Socialdemokraterne i mere end 30 år og tidligere siddet i byrådet i Randers, men nu har hun meldt sig helt af partiet og skiftet til den nye liste, Velfærdslisten.

En beslutning der møder opbakning hos FOA-medlemmer:

- Jeg forstår hende godt. Det er jo ikke de svages parti mere, hvis man kan sige sådan. De skærer de forkerte steder, siger Pernille Aurvig, der er SOSU-assistent i Randers.

Har ændret holdning

Inge-Lise Christensen valgte i dag at sige farvel til Socialdemokraterne i protest mod partiets linje både i byrådet og Folketinget:

- Jeg synes, Socialdemokraterne fuldstændig har ændret holdning til, hvordan de ser på velfærdssystemet, siger Inge-Lise Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se et tv-indslag om partiskiftet i videoen øverst på siden.