Op til 50 mm regn lørdag

Masser af nedbør på vej mod Østjylland

01:17

1 af 2

Der er et ordentlig regnskyl på vej mod Østjylland, som lørdag lokalt kan kaste op mod 50 millimeter regn af sig.

- Fra de sene nattetimer begynder det at regne, og det vil det gøre hele formiddagen og noget af eftermiddagen, siger Jens Ringgaard fra TV 2 Vejret.

Ud på eftermiddagen stopper regnen, og der kan blive plads til en lille smule solskin.

Men i de sene eftermiddagstimer og ud på aftenen vender regnvejret formentlig tilbage.

- Det kan lokalt betyde, at der lørdag kan falde mellem 40 og 50 millimeter regn lokalt, men det er langt fra sikkert, at alle for så meget vand, siger Jens Ringgaard.

Temperaturen vil lørdag blive på omkring de 15 grader, og så vil det blive blæsende.

Søndag byder på en dag, hvor der bliver plads til solen, men med risiko for nedbør, og også her vil temperaturen blive på omkring de 15 til 16 grader.

Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.