Op ad bakke, over vand
Hvis maraton ikke er hårdt nok
I Silkeborg er det ikke nok "bare" at løbe lidt over 42 kilometer.
Hele weekenden er der blevet afholdt Nordisk eXtrem Maraton, hvor deltagerne - udover de mange kilometer - skulle løbe op, ned, over og under naturens forskellige udfordringer og elementer.
- Vi har lavet to dage, hvor man har taget det hårdeste terræn, vi har i Danmark. Det er Silkeborg, og så har vi spredt en masse poster ud over, siger arrangør Jesper Valbak fra Nordisk eXtrem Maraton til TV 2 | ØSTJYLLAND.
550 deltagere vovede pelsen og løb mellem 50 og 100 kilometer fordelt over lørdag og søndag.
Så det var nogle trætte mænd og kvinder, der i går kunne løbe over målstregen.
- Jeg er fandme træt, siger løbsdeltager Rasmus Iversen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I modsætning til de fleste andre løb, var det særligt udfordrende maraton gratis for alle, der kunne stå distancen.