Ønsker museum til Aarhus

Messerschmidt vil have jysk modstand anerkendt

Søndag den 28. april blev Frihedsmuseet i København udsat for en påsat brand og bygningen er i dag stærkt beskadiget.

Det får nu Dansk Folkepartis EU-parlamentariker, Morten Messerschmidt til at skrive på sin Twitter-profil, at han mener, museet bør blive genopbygget i Aarhus.

- Det nye frihedsmusem bør placeres i Århus - så den jyske modstand under krigen også anerkendes.

I Aarhus er der desuden Besættelsesmuseet, der dokumenterer og informerer om besættelsestiden i og omkring Aarhus under 2. verdenskrig.