Onanerede i tog
En 30-årig mand blev anholdt, efter at han havde onaneret i toget mellem Silkeborg og Herning.
6. jul 2004, kl. 09:40
Mere end 30 dage gammel
En kvinde fik sig noget af en anderledes rejseoplevelse på togturen mellem Silkeborg og Herning.
På stationen i Silkeborg steg en 30 årig mand på toget, og da toget var kommet i fart, trak manden uden videre sin penis frem og begyndte at onanere foran den chokerede kvinde.
Hun var dog fattet nok til at alarmere politiet via sin mobiltelefon. Politiet stod klar da toget rullede ind på stationen i Bording.
To betjente steg ombord og anholdt den 30-årige uden større dramatik.Manden er nu blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse.