Onanerede foran børnehave
Blev fanget af pædagogernes foto
Over middag onsdag stillede en 20-årig mand sig op og onanerede foran et vindue til et venteværelse ved en fysioterapeut på Kejlstrupvej i Silkeborg.
Da han blev opdaget, forlod han vinduet for i stedet at gå over til naboejendommen, som var en børnehave. Også her blev han afsløret i at onanere, men pædagogerne var hurtige til at tage et billede af ham, inden han igen stak af.
Pædagogerne tilkaldte politiet og patruljen, der kom frem, genkendte manden på billedet fra tidligere episoder. Betjentene kørte direkte hen på den 20-åriges adresse og anholdt ham.
- Jeg ved ikke, om børnene så manden onanere, men både to fra venteværelset og tre pædagoger har anmeldt manden for blufærdighedskrænkelse,« siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj, til Berlingske Nyhedsbureau.