Omkomne fra brand identificeret
De to indebrændte fra branden i Århus lille juleaften boede begge over ildens formodede arnested.
19. jan 2004, kl. 12:51
Mere end 30 dage gammel
De to omkomne ved branden på Runestenen 7 i Århus V lille juleaften var den 64-årige Thomas Lisberg Holm og Steen Olsen, 40 år. Politiet har i dag frigivet navnene på de to, efter de er blevet endeligt identificerede.
Begge de indebrændte boede på 1. sal i den udbrændte villa. Ilden formodes at være opstået i stueetagen under deres lejligheder.
Den egentlige årsag til branden er endnu ikke fastlagt, oplyser politiet. Tidligere har fejl i elektriske installationer været nævnt som en sandsynlig mulighed.