Omdiskuteret cirkus åbner op: Vi har intet at skjule

Cirkus Trapez er kendt for sin elefant Ramboline. Foto: Presse

Cirkus Trapez, der især på de sociale medier kritiseres for dyremishandling, gæster Aarhus i den kommende uge og holder åbent hus

Misrøgtede heste, dyremishandling og det der er værre. Beskyldningerne mod Cirkus Trapez fyger på Facebook, men nu vil cirkusset i dialog med kritikerne og andre nysgerrige.

Vi er uforstående over for kritikken og kan ikke genkende den. Faktisk føler vi os forfulgt af en lille gruppe mennesker, som ikke har set cirkusset.

Søren Kastoft, Cirkus Trapez

Fra torsdag gæster cirkusfolkene Aarhus, og om fredagen fra kl. 15-16 inviteres alle til at overvære, hvordan Cirkus Trapez træner dyrene.

- Cirkuspladsen er altid åben for offentligheden, så folk kan komme og se, hvordan dyrene har det. Men nu giver vi så en ekstra mulighed, hvor man kan se en træning af dyrene, siger pressemedarbejder hos Cirkus Trapez, Søren Kastoft, til TV2 ØSTJYLLAND.

01:31

For nylig blev de første cirkusartister uddannet fra Danmarks første offentligt finansierede cirkusartist-uddannelse, Cirkusskolen Akademiet for Moderne Cirkus (AMoC).

Luk video

Senest måtte cirkusset aflyse en planlagt forestilling i Herningcentret, fordi centret blev sablet ned på sin Facebook-side og ikke turde gennemføre arrangementet. Tidligere er Cirkus Trapez også blevet politianmeldt af borgere, der mente, at hestene i cirkusset var underernærede.

- Vi er uforstående over for kritikken og kan ikke genkende den. Faktisk føler vi os forfulgt af en lille gruppe mennesker, som ikke har set cirkusset, men altid kritiserer os på nettet. Dyrene har det godt, vi har intet at skjule, siger Søren Kastoft.

Læs også 93-årige Olga blev rørt til tårer i cirkus

Politianmeldelsen kom der da heller ikke noget ud af, da dyrlæger og Hestens Værn vurderede, at hestene blot var unge og ikke vanrøgtede.

- Nogen er principielt imod dyr i cirkus, men det er en anden diskussion. For det er tilladt at holde dyr i cirkus her i Danmark, lyder det fra pressemedarbejderen.

02:06

I maj græssede en flok elefanter fra Cirkus Arena ved Gudenåen i Randers som en del af et naturprojekt. 

Luk video

Han og resten af folkene bag Cirkus Trapez håber derfor også, at mange af kritikerne kommer til den åbne træning i Aarhus og ved selvsyn ser, hvordan dyrene har det.

- De må meget gerne komme, så vi kan tage en fornuftig dialog med dem. Men de møder nok ikke op, siger Søren Kastoft.

Cirkusset er i Aarhus på Tangkrogen fra torsdag til søndag i næste uge.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig