Olivers konfirmationstøj kostede 0 kroner

Oliver Hansen fra Østbirk er en af de mange unge, som har valgt et konfirmationssæt, der har været brugt før

01:22

- Det bliver 0 kroner, tak.

Oliver fik sit konfirmationssæt ganske gratis, fordi han handlede gennem TV2 ØSTJYLLANDs byttebørs for konfirmander.

Her kunne tidligere konfirmander uploade billeder af deres konfirmationssæt og donere det til heldige, kommende konfirmander.

80 har doneret deres konfirmationstøj

Det er lige meget, hvad du har på, så længe det betyder noget for dig

Oliver Hansen

80 tidligere konfirmander har uploadet deres konfirmationstøj på TV2 ØSTJYLLANDs byttebørs. Det er der i skrivende stund 51 kommende konfirmander, heriblandt Oliver, der har fået glæde af.

Læs også 20 konfirmanders skønne syn på at blive voksen

- Det er lige meget, hvad du har på, så længe det betyder noget for dig. Jeg vil helt klart anbefale det til andre, siger Oliver Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.

De, der shopper i sidste øjeblik, kan stadig nå en hurtig handel via webshoppen: www.konfirmandshop.dk

Genbrugstøj er blevet in

Vintage, second hand og genbrugstøj. Det kære barn har mange navne - måske fordi det er blevet in at trække i genbrugstøj med masser af patina.

Birthe Linddal Hansen er sociolog og fremtidsforsker, og ifølge hende er der sket et skift i måden, hvorpå både konfirmander og deres forælder forholder sig til konfirmationen i dag sammenlignet med tidligere.

Læs også Ny konfirmations-trend: Genbrug er et hit

- Der er en stor åbning for, at man godt kan gøre det på en anden måde idag. Det, at der ikke længere er en fast måde at holde konfirmation på, gør, at det er tilladt at lave konfirmationer, som er billigere, siger Birthe Linddal Hansen og fortsætter: 

- Genbrug er for eksempel et hit i øjeblikket, og det er rigtig cool, at alting ikke skal være perfekt. 

Læs også Webdok: Mød fire konfirmander helt tæt på

01:49

Konfirmander fra Lisbjergskolen ved Aarhus fortæller om tankerne op til konfirmationen.

Luk video