Olietilsølede fugle skal aflives
Olieforureningen i Kattegat har sandsynligvis et begrænset omfang. 130 olietilsølede fugle kan dog ikke reddes.
Skov- og Naturforvaltningen havde mandag eftermiddag ikke fundet flere olietilsølede fugle på Anholts kyster, end de 130, hovedsageligt ænder, som lørdag blev observeret. Så der er næppe tale om en stor forurening, siger vildkonsulent Ivar Høst.
Søværnet tog lørdag prøver af en olieplet 10 sømil nordøst for Kattegatøen, men havde mandag eftermiddag under overflyvninger ikke fundet nogen større forurening. Endnu afventer søværnet dog observationer fra en passerende satellit.
En større forurening kan dog teoretisk set skjule sig under havoverfladen, oplyser vagthavende i Søværnets Operative Kommando.
De fleste af de ramte fugle er sortænder og fløjlsænder, som der i forvejen er en god bestand af. Fuglene er endnu for livlige til at komme på skudhold af. Men de bliver aflivet onsdag, fordi det er synd at forsøge at rense dem. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Olieforurening" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13340">Olieforurening ved Anholt (13/2-2006)