Olieforurening ved Anholt
Mindst 150 fugle er blevet sølet ind i olie efter et udslip i Kattegat.
13. feb 2006, kl. 16:02
Mere end 30 dage gammel
150 olietilsølede fugle er fundet på stranden ved Anholt, oplyser Skov- og Naturstyrelsen.
Der er tale om "friske oliefugle", som endnu ikke er afkræftede af det dræbende olielag på fjerdragten. Dermed kan det fastslås, at forureningen er ny og ikke stammer fra det seneste olieudslip i farvandet ud for øen midt i Kattegat.
Det er hovedsagelig edderfugle, som er ramt.
Skov- og Naturstyrelsen venter senere mandag eftermiddag at have større overblik over forureningens omfang.