Olie-øvelse med popkorn

En større mængde popkorn blev smidt i Århus Bugt, da miljø- og redningsskibe i dag øvede sig i at bekæmpe olieforurening.

Miljøskibet Gunnar Sidenfaden, en redningsbåd fra Grenaa og to af Marinehjemmeværnets fartøjer forhindrede i dag, at en større mængde popkorn drev ind på kysten syd for Århus.

Der var dog ikke tale om, at et skib lastet med popkorn var forulykket. Tværtimod havde mandskabet på de deltagende fartøjer selv smidt popkornene i Århus Bugtens kolde vand.

Der var nemlig tale om en øvelse i at bekæmpe olieforurening, og da popkorn på havet overflader opfører sig lige som olie, er de en glimrende og uskadelig rekvisit til øvelsesbrug.