Øl, whisky og en halv flaske rom
Ubudne gæster på Strandvejen
29. apr 2014, kl. 11:09
Mere end 30 dage gammel
Ubudne - og tørstige - gæster har i løbet af weekenden besøgt en forretning på strandvejen på Samsø.
Mandag morgen opdagede ejeren, at døren ind til forretningen var brudt op med et koben og kunne efterfølgende konstatere, at der var stjålet en halv flaske brændevin, en halv flaske rom, to flasker whisky og 10-15 øl.
- Vi efterforsker lige nu sagen ud fra de muligheder, som vi har, fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.