OL-guldet er i hus

Efter nervepirrende og timelang høring ved OL i Kina er det nu en realitet. 49'eren med de århusianske sejlere har vundet guld.

Da søndagens OL-sejlads var slut for 49'erne, hvor de lokale sejlere Jonas Warrer og Martin Kirketerp kunne sikre sig guldmedaljen, havde de endnu ingen idé om, at deres skæbne skulle afgøres langt væk fra vandet.

Timelange høringer ventede de to sejlere, som sluttede søndagens sejlads på en fjerdeplads, hvilket var nok tl at sikre dem guldet.

Men så blev der protesteret fra adskillige sider på grund af bådskiftet, der fandt sted efter start, og det skulle afgøres på land.

Til sidst besluttede man at udsætte afgørelsen til mandag, og afgørelsen faldt tidligt i morges dansk tid, og det er nu en realitet, at Jonas Warrer og Martin Kirketerp fra Kaløvig Bådelaug er olympiske guldvindere.