OL-drømme på skolebænken i Århus

Seks nye eliteidrætsklasser startede onsdag op på Vejlby Skole og på Rundhøjskolen. TV 2 | ØSTJYLLAND var med.

Der kan meget vel være fremtidige OL-deltagere blandt de 141 idrætstalenter, der fra onsdag begynder i seks eliteklasser på 8., 9. og 10. klassetrin på Vejlby Skole og Rundhøjskolen.

Eliteidrætsklasser i Århus Kommune skal give eleverne mulighed for at kombinere elitetræning og skolegang på en uddannelsesmæssig, idrætsfaglig og social hensigtsmæssig måde.

- Med eliteidrætsklasserne har vi skabt et attraktivt tilbud i folkeskole-regi. Det er vigtigt, at vi i vores folkeskoler skaber optimale rammer for, at eleverne kan udfolde deres talenter, og at de får de bedste mu-ligheder for at udvikle sig som hele mennesker, siger rådmand for Børn og Unge, Louise Gade (V) i en pressemeddelelse.

<b>Se med i aften fra klokken 19.30, når TV 2 | ØSTJYLLAND tager med til første skoledag i de nye eliteklasser.</b>

TV 2 | ØSTJYLLAND's særlige hjemmeside-del om østjyder til OL.