Øksemand for retten
Højesteret afgør Westergaard-sag i dag
I dag er sidste chance for den 30-årige somalier, som angreb Kurt Westergaard, for at slippe for terrorstraf.
Nok ville Muhudiin Muhammed Geele dræbe bladtegner Kurt Westergaard. Men der var ikke tale om et terrorangreb, da han nytårsdag 2010 bevæbnet med en økse trængte ind i tegnerens hjem i Viby ved Aarhus.
Sådan lyder i hvert fald påstanden fra den 30-årige somaliers side i sagen, hvor både by- og landsret har dømt ham for terror, oplyser Ritzau.
Terrorparagraf
Det helt centrale og principielle spørgsmål, som Højesteret skal tage stilling til, er, om et angreb på en enkeltperson falder ind under straffelovens terrorparagraf.
Fra forsvarsadvokatens side mener man dog ikke, at det er bevist, at Geele havde den hensigt, da han angreb Kurt Westerggard, som undgik øksemanden ved at låse sig inde på et badeværelse.
Forsvarsadvokaten kæmper for, at Geele ikke skal udvises af Danmark, hvor han har opholdt sig i 12 år og har kone og fire børn.